Om RCS

Københavns Skateboardforening
Foreningen Royal Copenhagen Skate blev dannet i 1997 med det formål at forbedre forholdene for skateboardere i København. RCS’ arbejde har resulteret i, at vi i dag har Copenhagen Skatepark og ca. 600 foreningsmedlemmer.
I arbejdet med at forbedre forholdene og skateboardmiljøet i København yder RCS økonomisk tilskud til en lang række arrangementer og initiativer, som alle er med til at skabe nogle endnu bedre rammer for at køre på skateboard i København. Under menuen ‘events’, kan du se en liste over, hvilke initiativer RCS har støttet gennem årene.

Copenhagen Skatepark
RCS har ikke noget at gøre med den daglige drift eller administration af Copenhagen Skatepark, men der er en rabataftale for foreningens medlemmer.
Rabataftalen kan du læse nærmere om på www.copenhagenskatepark.dk

Hvordan bliver jeg medlem?
Hvis du vil melde dig ind i foreningen og benytte dig af fordelene samtidig med at du støtter den danske skateboard scene, så kan du oprette dit medlemsskab inde i Copenhagen Skatepark (Enghavevej 80, KBH). Husk ID, så du kan blive oprettet i systemet, og få dit medlemskort på stedet. Det koster 150 kr. om året at være medlem af Royal Copenhagen Skate.

Royal Copenhagen Skate er en skateboardforening der kun har skateboard som aktivitet.

Nyheder og foreningsarrangementer
Vis din støtte og følg os på Facebook & Instagram, der poster vi nyheder om arrangementer og forenings aktiviteter.

Rullesport Danmark
Royal Copenhagen Skate er medlem af Rullesport Danmark, Rullesport Danmark er specialforbundet under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der samler foreninger med rulleskøjter, løbehjul og skateboard. Medlemsskab af RD betyder bl.a. for RCS at vores medlemmer kan deltage i nationale mesterskaber og i dommer/træneruddanelser. RCS er også automatisk dækket af 5 kollektive forsikringer, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har tegnet i forsikringsselskabet Tryg. Du kan læse mere om forsikringerne og Rullesport Danmark på rullesportdanmark.dk